KONTAKT

En aktiv indsats for at få borgerne til at tippe

August 22, 2018

Appen Tip kommunen hjælper dagligt mange kommunale driftsafdelinger med bedre overblik og tidsbesparelser på administration. Med appen bliver borgerhenvendelser oftere sendt som præcise digitale tip med position, beskrivelse og billede – og tidsforbruget på telefonopkald bliver derfor minimeret. Men borgerne skal selvfølgelig være klar over, at de har mulighed for at tippe direkte på deres smartphone, så kommunen opnår en positiv effekt.

Lyngby Taarbæk lancerer kampagnen ‘Få ikke pip – giv os et tip’
I starten af august måned lancerede Lyngby-Taarbæk Kommune en kampagne for at promovere appen ‘Tip Lyngby-Taarbæk’ til borgerne. Ikke nok med at budskabet bliver spredt med visitkort og plakater, så har Lyngby-Taarbæk Kommune også skabt ekstra opmærksomhed med denne videoFacebook og Lyngby-Taarbæks website.

Har I lyst til at dele jeres egne tiltag, eller har I sjove og kreative ideer? Så skriv en kommentar på LinkedIn, eller send os en mail.